Kurser - LOF Syd

LOF Syd

Viden i bevægelse

Få en god holdning med Mensendieck

...

Mensendieck træning er en individuel træningsform, som hjælper dig til at
skabe mest mulig balance og velvære i kroppen, når du er i ro og i bevægelse.

Under kyndig vejledning vil du gennem træningen lære at bevæge dig bedst muligt, få styrket muskler som trænger, og aflastet muskler der er overbelastede. Dette vil give leddene lov til at bevæge sig med den korrekte balance.

Øvelserne, som er sammensat efter dine personlige behov, vil hjælpe dig til en bedre balance, større bevægelsesfrihed, styrke og smidighed. Her igennem guides du til en bedre kropsholdning.

Mensendieck er for alle – uanset alder, køn og kondition.

Den eneste forudsætning er, at du ønsker en kvalificeret instruktion i, hvordan du bruger kroppen bedre og vil forebygge skader.

Under Mensendieck træningen står du mellem spejle, så du selv kan se musklernes arbejde og kroppens holdning.

Når du går til Mensendieck træning vil du opleve: Bedre åndedræt. Vi bruger åndedrættet som rytmen i øvelserne.

En kursusgang er 30 min. Undervisning aftales indbyrdes med underviser.

Praktisk information

Husk at medbring et håndklæde eller et blødt tæppe.

  • Nummer 172104 - Få en god holdning med Mensendieck
  • Start 04.09.17 kl. 10:00-13:00
  • Underviser(e) Gunhild Nymark Echternach
  • Adresse Vojens Hallerne, Stadionalle 6, 6500 (kort)
    Mødelokale 2 - spejlrummet
  • Lektioner 22,50
  • Priser
    Handicap   DKK 595,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
04.09.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
11.09.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
18.09.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
25.09.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
02.10.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
09.10.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
23.10.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
30.10.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
06.11.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
13.11.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
20.11.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
27.11.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
04.12.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
11.12.2017 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort
08.01.2018 10:00-13:00 Vojens Hallerne Gunhild Nymark Echternach Kort

Underviser

Gunhild Nymark Echternach

Jeg er født i Tannisby ved Tversted i Vendsyssel i året 1964. Her lærte jeg Mensendieck at kende, da jeg som 17 årig fik konstateret at der var 2,5 cm forskel på min benlængde. Ortopæden i Hjørring synes at 2 cm forhøjning under venstre sko, ville gøre tricket. Dette på trods af at jeg havde mange smerter i lænden.

Jeg mødte Mensendiecklærer Nina Skovbo, som lige var tilflyttet min landsby. Efter at have hjulpet mig med øvelser, til at løsne leddet mellem mit korsben og hoften (SI leddet) og rettet min hårdt prøvede ryg og nakke op, i samarbejde med en dygtig kiropraktiker og fik lært mig at gå, var mit korte venstre ben pludselig vokset med næsten 2 centimeter.
Hvis ikke jeg havde fået denne kompetente hjælp gennem Mensendieck, ville jeg i dag have pådraget mig en opslidt lænd med uoprettelige skader.

Siden 1981 har jeg levet med Mensendieck, tænkt på at bevæge mig bedst muligt i mit daglig dag, lavet øvelser som hele tiden har holdt mine muskler i orden, så jeg ikke igen falder helt tilbage i mine fejlstillinger.

Da jeg blev 37 år, fik jeg muligheden for at gå til Mensendieck igen. Det var dejligt at blive guidet gennem øvelserne, en gang om ugen og få udviklet nye fysiske kompetencer, som gjorde mig godt ind i mine daglige bevægelser, både på jobbet og i fritiden.
Jeg fik den ide at jeg da kunne tage uddannelsen som Mensendieck underviser. Dette lykkedes i juni 2013.
Det har jeg aldrig fortrudt. Jeg glæder mig hver dag over at kunne undervise mine elever, til at få det bedste ud af den krop de har.

Min erfaring er, at selv de skavanker og udfordringer som er “kroniske” kan i de fleste tilfælde med vedholdende Mensendieck træning bliver forbedret.

Se underviserens hjemmeside