Fantastiske foredrag hos LOF Syd - LOF Syd

LOF Syd

Viden i bevægelse

En morderisk søndag med Jesper Stein og Thomas Rydahl

...

Søndag d. 8. april er det igen tid til en morderisk søndag, når bogcaféen får besøg af de 2 prisvindende krimiforfattere Jesper Stein og Thomas Rydahl.

Jesper Stein er uddannet journalist og har arbejdet bl.a. som kriminalreporter. I 2012 debuterer han som skønlitterær forfatter med krimien Uro, som er første bind i serien om politikommisær Axel Steen. Samme år modtager han Det Danske Kriminalakademis Debutpris. I 2013 udkommer 2. bind Bye bye Blackbird, 3. bind Akrash følger i 2014, og endelig 5. bind Aisha i 2015 som giver Jesper boghandlernens litteraturpris De Gyldne Laurbær samme år. I 2017 runder serien sit 5. bind med Papa.

Jesper Steins romaner er solgt til flere lande.

Thomas Rydahl blev uddannet fra Forfatterskolen i 1999. Allerede i 1992 vinder han Politikens og Gyldendals novellekonkurrence med novellen Forever Young, men det er i 2014 at han slår igennem med sin debturoman Eremitten og første bind i trilogien om den nifingrede eremit Erhard Jørgensen, som blev en gigantisk læser- og anmeldersucces. Samme år belønnes han med Bogforums Debtuantpris. I 2015 modtager Thomas både den nordiske krimipris Glasnøglen for årets bedste nordiske spændingsroman og Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi. Bind 2, De Savnede, udkom i 2016 og afstedkom endnu en gang flotte anmeldelser og har været indstillet til flere priser.

 

 

Praktisk information

Foredraget begynder kl. 15:00. Der er mulighed for at nyde en let anretning allerede kl. 14:00.

  • Nummer 1819001 - En morderisk søndag med Jesper Stein og Thomas Rydahl
  • Start 08.04.18 kl. 14:00-17:00
  • Foredragsholder Allan Breckling
    Helle Andersen
  • Adresse Comwell Hotel Sønderborg, Strandvejen 1, 6400 (kort)
    Restauranten
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Brecklings Bogcafe - med frokost   DKK 199,00
    Brecklings Bogcafe - uden frokost   DKK 125,00
Dato Tid Sted Foredragsholder Kort
08.04.2018 14:00-17:00 Comwell Hotel Sønderborg Allan Breckling Kort

Foredragsholder

Helle Andersen

Foredragsholder

Allan Breckling